Båndsavklinger til træ
Venligst oplys afhentningsadresse og kontaktoplysninger eller klik her for at se hvilken dag vi kører i dit område.
✔ Fri fragt ved køb over 2.000,- ex. moms på webshoppen
✔ Mulighed for at handle 24/7
✔ Kvalitetsværktøj til professionelle
Båndsavklinger til træ
Hærdet båndsavklinge til træ med en tandafstand på 6,3 mm, målt fra tandspids til tandspids. Klingen har en bredde på 25 mm (målt fra kant til kant) og en tykkelse på 0,90 mm, hvilket sikrer stabilitet under savning.
Båndsavklingen produceres efter mål og kan leveres i den eksakte længde, du har brug for, uanset maskinens mærke og model.
Tykkelsen på båndsavsklingen bør tilpasses maskinens hjuldiameter for at sikre optimal fleksibilitet og holdbarhed. Er du i tvivl om hvilken tykkelse du skal brug så brug følgende beregning:
Hjuldiameter (mm) ÷ 1000 = anbefalet klingetykkelse (mm)
Eksempel:
Hvis klingen er for tyk i forhold til hjuldiameteren, kan den få svært ved at bøje korrekt omkring hjulene og slides hurtigere. Omvendt kan en for tynd klinge på en stor maskine give mindre stabilitet under savning.
Som på alle andre klinger findes der også forskellige tandtyper på båndsavsklinger til træ. Ens for alle båndsavsklinger i webshoppen er dog, at de er tandspidshærdet. Dette betyder, at klingerne har en længere standtid, og tænderne holder sig skarpe længere. En hærdning af tandspidserne er derfor også in indikation af, at du køber en kvalitets båndsavsklinge.
Hvor mange tænder skal din båndsavsklinge have?
Tandantal er et emne, som der kan være mange holdninger til. Som udgangspunkt skal du dog forholde dig til, hvor store og hvor tykke emner du skal skære. En tommelfingerregel er, at der skal være 1 til 3 tænder i indgreb. Vær opmærksom på, at nummeret A efterfulgt af et tal angiver båndsavsklingens tandafstand (fra tandspids til tandspids).
Hvor lang skal båndsavklingen være?
På alle båndsave kan du aflæse, hvilken længde båndsavsklinge du skal bruge. Der vil som oftest være en angivet en max. længde og en minimumslængde. Vi anbefaler, at du vælger den gyldne mellemvej og vælger en længde midt i mellem.
Hos Junget klipper og svejser vi selv båndsavsklingerne. Dermed kan vi lave lige præcis den længde båndsavsklinge, som du skal bruge. Når du bestiller din båndsavsklinge, skal du derfor vælge et længdeinterval for at få oplyst den korrekte pris, og derefter anfører du den præcise længde, du skal bruge. Så klarer vi resten og sørger for, at båndsavsklingen har den rette længde.
Båndsavsklinger er mere end blot et skærende værktøj for os.
For at opnå den perfekte opskæring på en båndsav skal man havde forståelse for sammenspillet mellem maskine, materiale, båndsavsklinge, smøremidler og den medarbejder, som betjener båndsaven. Den rette bearbejdningshastighed og maskinens slitage er ofte nogle af de faktorer, som kan være skyld i at en båndsavsklinge ikke performer optimalt.
Junget forhandler og servicerer båndsave, så har du problemer med din båndsav, hjælper vi gerne.
Kontakt værktøjsteamet hos Junget. Vi giver gerne gode råd og vejledning til valg af nye skærende værktøjer.
Find en medarbejder for direkte kontakt