Rundsavsklinger
Når du vælger din rundsavsklinge, anbefaler vi, at du oplyser, hvilket materiale du primært skal skære i. Vi har nemlig inddelt klingerne efter, hvilket materiale den enkelte klinge passer bedst til, så du er sikker på at få en rundsavsklinge, der svarer til dit behov.
De fleste af de rundsavklinger, som du finder i webshoppen, er universalklinger der passer til langt de fleste rundsave. Du er dog meget velkommen til at notere placeringen af pinhuller i din bestilling, så dobbelttjekker vi, at klingens pinhuller passer til din rundsav, inden vi sender klingen til dig.
Er du i tvivl om, hvilken rundsavsklinge der er den bedste til dit projekt? Tøv endelig ikke med at tage fat i os. Hos Junget sætter vi en ære i at give dig kompetent og professionel rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med salg og produktion af værktøj.
Guide til valg af rundsavsklinge
Få et godt råd med på vejen inden du vælger din næste rundsavsklinge. I vores klingeguide har vi samlet en række anbefalinger og forklaringer til, hvilke klinge, der passer til hvilke type opgaver og materialer. Sidst i guiden finder du også et par gode årsagsforklaringer til, hvorfor en savklinge performer dårligt, skærer ujævnt eller hurtig bliver sløv.
Vælg den klinge, der passer til din anvendelse.
Der er stor forskel i pris og kvalitet på en savklinge. Vi har derfor opdelt vores varesortiment i kategorierne God, Bedre og Bedst, hvor anvendelse, kvalitet og pris hænger sammen. Du kan se klassificeringen inde på den enkelte produktside.
God, Bedre og Bedst
- En god klinge kendetegnes ved at være en klinge til generel anvendelse, hvor snit- og overfladekvaliteten ikke spiller en væsentlig rolle. Disse klinger passer til en brug-og-smid-væk anvendelse.
- En bedre klinge kendetegnes ved at være en fornuftig klinge med gennemsnitlig standtid og en god overfladekvalitet til universalbearbejdning. Klingerne i kategorien bedre tilbydes til fornuftige priser, og de kan slibes flere gange.
- En bedst klinge kendetegnes ved at være en holdbar high-end klinge med lang standtid. Med klinger i denne kategori er du sikret den flotteste overfladekvalitet og kanter uden oprifter. Klingerne kan genopslibes mange gange.
En sløv klinge er ikke blot besværlig og langsom, den kan også være farlig. En sløv rundsavsklinge kan rive og flå i emnet, så du kan miste kontrollen, og risikoen for uheld under arbejdet stiger. Sørg derfor altid for at få din rundsavsklinge slebet, så den er skarp. Vi tilbyder kvalitets slibning af rundsavsklinger. Følg linket her til vores slibeservice.