Bliv Økonomielev/trainee hos Junget
Hvad går jobbet ud på?
Som økonomielev hos Junget bliver du en del af en virksomhed, hvor vi kombinerer frihed under ansvar med et stærkt fællesskab. Her vil du opleve, at din hverdag byder på både ansvar og støtte, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Under dit traineeforløb vil dine opgaver bl.a. være:
- Bogføring af købsbilag, finansbilag og lønbilag
- Debitorindbetalinger og debitoropfølgning
- Betaling til leverandører.
- Momsindberetning og afstemninger
- Medvirke ved udarbejdelse af månedsregnskaber
- Controlling og økonomiopfølgning
- Klargøring af materiale til årsregnskab og revisor
- Arbejde med produktionskalkulation
Du får dermed en bred og praktisk uddannelse, hvor du lærer at arbejde med økonomi i en international kontekst – og du bliver en vigtig del af vores daglige drift.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har afsluttet en relevant ungdomsuddannelse som HHX, EUX, EUD eller finansøkonom, og at du har lyst til at omsætte din viden til praksis. Du er nysgerrig, struktureret og klar til at tage ansvar for dine opgaver – og så trives du i samspillet med andre. Udover dansk taler og skriver du engelsk flydende. Det vigtigste er dog, at du har flair for tal, lyst til at lære og mod på at prøve kræfter med nye opgaver.
Hvad tilbyder vi?
Hos Junget bliver du del af et moderne kontormiljø, hvor vi værdsætter høj medarbejdertilfredshed, plads til forskellighed og en uformel omgangstone. Vi tror på, at man udvikler sig bedst, når man både har ansvar og støtte – og vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og fagligheder.
Du kan se frem til et lærerigt elevforløb med sparring fra erfarne kolleger. Derudover tilbyder vi en attraktiv kantineordning, medlemskab af personaleforening og en god sundhedsforsikring.
Bliv en del af Junget
Hos Junget arbejder vi ud fra et stærkt værdigrundlag, hvor teamånd, ordentlighed og lysten til at udvikle sig er i centrum. Her bliver du en del af en virksomhed i vækst – og af et fællesskab, hvor vi både har det sjovt og passer på hinanden.
Søg jobbet
Send din ansøgning med CV mærket ”Elev hos Junget” til økonomichef Anders Holm på ah@junget.dk. Vi holder samtaler løbende og ser frem til at høre fra dig. Vi venter gerne på den rette, så kan du først starte d.1. januar 2026, vil det også være en mulighed.
Om Junget:
Junget A/S er en førende leverandør af maskiner, service, værktøj og reservedele til træ-, plast- og stenindustrien. Vi har mere end 100 års erfaring og repræsenterer nogle af de mest anerkendte internationale producenter. Vi har hovedkontor i Hinnerup, filial i Norge og er i dag ca. 85 engagerede medarbejdere.